Mange mennesker tror fejlagtigt, at REM-søvnens primære funktion er at drømme, hvilket er forkert.
REM-søvn involverer en række vigtige funktioner, der omfatter alt fra hjernens udvikling til følelsesmæssig bearbejdning.
Vi vil undersøge REM-søvnens mysterier, hvorfor vi har brug for REM-søvn, hvad der sker, når vi ikke får nok REM-søvn, og hvilke søvnforstyrrelser der er forbundet med denne søvnfase.
Den første fase af søvnen er også kendt som non-REM-søvn. Den består af tre stadier, nemlig N1, N2 og N3.
Stadie 1:
Selv om dine øjne er lukkede, er du let at vågne op.
Denne fase kan vare mellem 5 og 10 minutter.
Stadie 2:
Du er ved at falde i søvn.
Både din puls og kropstemperatur vil falde.
Din krop er ved at gøre sig klar til dyb søvn.
Dette kan vare mellem 10 og 60 minutter.
Stadie 3:
Dette er den dybe søvnfase.
Det er sværere at vække dig på dette tidspunkt, og hvis du bliver vækket, vil du være desorienteret i nogle få minutter.
I de dybe stadier af NREM-søvnen reparerer og genopbygger kroppen væv, opbygger knogler og muskler og styrker immunforsvaret.
REM-søvn er en af de mest kritiske faser af søvnen1. Den er kendetegnet ved rapid eye movement og drømme. REM-cyklussen veksler med ikke-REM-søvn hvert 90 til 120. minut.
REM-søvn forekommer i slutningen af søvncyklussen.
Det er den sidste fase af søvnen, inden man begynder en ny søvncyklus.
REM har følgende vigtige egenskaber:2
Man mener, at REM hjælper med at forstærke hukommelsen ved at styrke forbindelserne mellem nervecellerne i hjernen, hvilket kan forklare, hvorfor du husker dine drømme mere levende end andre typer drømme.
REM-søvn menes også at have terapeutiske virkninger på den mentale sundhed, fordi det er her, din hjerne frigiver hormoner, der holder dig glad og sund.
Denne type søvn er afgørende for hjernens evne til at lagre og huske minder. Den hjælper også folk til at vågne op og føle sig mere vågne og friskere.
Under REM-søvn er hjernebølgerne højfrekvente betabølger med lav amplitude. Det betyder, at dine øjne bevæger sig hurtigt, men at dine muskler er afslappede eller lammet, så du kan ikke udleve det, du ser i dine drømme.
Den menneskelige hjerne er et komplekst organ, som skal reguleres tilstrækkeligt. Men hvor vigtig er REM-søvn? Søvn er den bedste måde at regulere din hjerne på, og det er derfor vigtigt at tage en lur, når det er nødvendigt.
At få mere REM-søvn har mange fordele. Det kan hjælpe med at reducere stress, forbedre humøret og endda gøre dig mere produktiv.
Den første fordel ved at få mere REM-søvn er, at det reducerer stress. Når du ikke får nok søvn, producerer din krop for meget kortisol, hvilket igen forårsager en stigning i blodtryk og hjertefrekvens. Dette kan føre til høje niveauer af angst og depression.
Den anden fordel ved at få mere REM-søvn er, at det forbedrer humøret. Når vi er berøvet REM-søvn i en længere periode, producerer vores krop mindre serotonin, som er den neurotransmitter, der er ansvarlig for at regulere vores humør og lykkefølelse.
Den mængde søvn, du får, handler ikke kun om, hvor meget tid du bruger i sengen. Kvaliteten af din søvn er også vigtig. Mange mennesker oversøvn mens de stadig føler sig søvnfattige; disse mennesker får sandsynligvis ikke søvn af god kvalitet, selv om de sover mere end 10 timer.
Forskning har vist, at antallet af timer, vi tilbringer i REM-søvn (rapid eye movement), er afgørende for vores mentale sundhed og fysiske velvære.
Antallet af timer, vi bruger i REM-søvn, kan påvirkes af mange ting, f.eks. vores alder, tidspunktet, hvor vi går i seng, og hvad vi laver, før vi går i seng.
Fordi REM-søvnen involverer en masse hjerneaktivitet, som får folk til at drømme, er den også kendt som "drømmesøvn" eller "paradoksal" søvn.
En voksen bør få mellem 7-9 timers søvn om natten, men der findes ingen faste regler for, hvor mange timers REM-søvn en person har brug for for at være sund.
REM-søvn opstår typisk efter 90 minutters søvn, varer 10-15 minutter i den første cyklus og øges gradvist i længde i løbet af de forskellige søvncyklusser.
I den sidste cyklus varer REM-søvnen næsten en time.
I gennemsnit oplever vi fire til fem søvncyklusser i løbet af otte timers søvn.
REM-søvn er den søvnfase, der oftest forbindes med drømme.
REM-søvn er et fænomen, der typisk forekommer i den sidste fase af søvnen; det skal ikke misforstås som den sidste cyklus, men snarere som den sidste fase af vores søvnfaser.
Under REM-søvnen er hjernen mere aktiv end i nogen anden søvnfase. Hjernebølgerne ligner dem, der opstår under vågen tilstand, og udbrud af elektrisk aktivitet får øjnene til at bevæge sig hurtigt fra side til side.
De ting, vi ser og føler i vores drømme, er direkte relateret til, hvordan vores hjerne behandler de oplysninger, den får fra vores sanser.
Der findes to typer drømme: REM- og NREM-drømme.
Drømme, der opstår under REM-søvn, er mere tilbøjelige til at blive husket. Desuden er det også den type, der er mere levende og har flere farver.
NREM står for Non-Rapid Eye Movement, som er mindre intens end REM-drømme.
Der er fire søvnstadier plus en, som er et vågen stadie: Vågen, N1, N2, N3 og REM-søvn.
Hvorimod den første fase, Vågnende, ikke betragtes som en søvnfase, fordi du ikke rigtig sover.
NREM-søvn (non-rapid eye movement) er klassificeret som stadie N1-N3 med gradvis mere dyb søvn i hvert stadie.
NREM-stadierne svarer ca. til 75% af den samlede søvntid, hvor N2-stadiet udgør størstedelen af den samlede søvntid.
En typisk nattesøvn består af 4 til 6 søvncyklusser, hvor søvnstadierne er i følgende rækkefølge: N1, N2, N3, N2, REM.
En komplet søvncyklus varer ca. 90 til 120 minutter.
Den første REM-periode er kort, men efterhånden som natten skrider frem, opstår der længere REM-perioder og mindre tid i dyb søvn (NREM).
Vågen/Alert
Den første fase er vågenhedsfasen, også kendt som fase W, og den bestemmes af, om øjnene er åbne eller lukkede.
N1 - (fase 1) Døs søvn
Stadie 1 er en døs søvn tilstand, hvor omgivelserne hurtigt kan vække den sovende. Denne fase varer i ca. 1 til 10 minutter, hvorefter hjernebølgerne bliver mere synkroniserede med hinanden, og den sovende går ind i N2.
N2 - (fase 2) Let søvn
Når din puls og kropstemperatur falder, kommer du i en dybere søvntilstand, dog stadig betragtet som en let søvnfase. Let søvn er en lidt dybere søvn, hvor den sovende ikke er opmærksom på sine omgivelser. Fase 2 varer ca. 25 minutter i den første cyklus. Den øges gradvist i længde med hver efterfølgende cyklus og udgør til sidst ca. 45 % af den samlede søvn.
N3 - (fase 3) Dyb søvn
Dyb Søvn er også kendt som SWS.
Langsom bølgesøvn (SWS)3 er den dybeste fase af NREM-søvnen (non-rapid eye movement). Fase 3-søvn Den dybe søvnfase er den mest udfordrende fase at vågne fra. For nogle mennesker vil selv høje lyde (over 100 decibel) ikke vække dem.
Folk har tendens til at tilbringe mindre tid i dyb søvn og mere tid i fase 2, efterhånden som de bliver ældre. Dyb søvn er den fase, hvor kroppen reparerer og genvinder væv, opbygger knogler og muskler, samt styrker immunforsvaret.
Søvngængeri, natteskræk og sengevædning er også almindeligt i denne fase.
REM-søvn - fase 4
Den næste fase kaldes REM-søvn (Rapid Eye Movement Sleep), hvor hjerneaktiviteten øges markant. Drømme opstår i denne fase, fordi hjernebølgerne er mest aktive og ligner vågen tilstand. Denne fase begynder typisk 90 minutter efter, at man er faldet i søvn, derudover bliver hver REM-cyklus længere i løbet af natten.
Den første periode er normalt 10 minutter lang, og den sidste kan vare op til en time.
Drømme og mareridt opstår hovedsageligt under REM-søvn.
At tilbringe 20-25 procent af din søvntid i REM-stadiet er et godt mål for sunde voksne.
Hvis du sover i 7-8 timer, skal 90 minutter af denne tid være REM-søvn.
Standardmængden af REM-søvn falder også med alderen og begynder i spædbarnsalderen (hvor den kan udgøre mere end 50% af den samlede søvntid) og fortsætter gennem voksenalderen.
Der er mange måder at måle REM-søvn på, men EEG (elektroencefalogram) er den mest almindelige. Apparatet måler den elektriske aktivitet i hjernen. Det omdanner dette til oplysninger om, hvornår du befinder dig i forskellige søvnstadier.
Hvad er et EEG? Et elektroencefalogram (EEG) er en lægeadministreret test, der måler aktiviteten i din hjerne. Der findes mange forskellige EEG-typer, men den mest almindelige og nemmeste at bruge er et EEG med event-related potentials (ERP).
Hvor mange timers søvn skal jeg have?
En gennemsnitlig voksen har brug for mellem syv og ni timers søvn hver nat. Du kan bruge en masse tid på andre ting, så det er vigtigt at få den rette mængde søvn.
National Sleep Foundation anbefaler, at voksne i alderen 18-64 år får syv til ni timers søvn dagligt. Denne mængde varierer afhængigt af din alder og hvor aktiv du er i løbet af dagen.
Hvis du føler dig søvnig i løbet af dagen, og din arbejdspræstation falder, er det måske på tide at revurdere dine søvnvaner. Måske får du ikke nok søvn om natten, eller måske får du ikke nok REM-søvn af høj kvalitet om natten.
Mangel på REM-søvn kan føre til mange sundhedsproblemer som f.eks. depression, vægtøgning og hukommelsestab.
REM-søvn er den mest afgørende søvnfase. Den skifter med få minutters mellemrum og er kendetegnet ved hurtige øjenbevægelser og drømme. Hvert 90 til 120 minut skifter vi mellem REM-søvn og ikke-REM-søvn.
Den menneskelige hjerne er et komplekst organ, der skal reguleres for at fungere korrekt. Søvn er den bedste måde at regulere din hjerne på, så tag en lur, hvis det er nødvendigt.
Ifølge videnskaben kan det have flere fordele at få mere REM-søvn. Det kan reducere stress, forbedre humøret og gøre dig mere produktiv.
REM-søvn, også kendt som drømmesøvn, er en unik søvnfase, fordi hjernen er mere aktiv end nogen anden søvnfase.
Hjernebølgerne ligner dem, der opleves, når man er vågen, og hurtige øjenbevægelser får dem til at skifte fra side til side.
